Det var med stor glæde at vi modtog prisen Social Ansvarlig-mærke 2020.
Prisen blev tildelt fredag den 10. januar 2020 under årets nytårskur arrangeret af Assens Kommune og Udvikling Assens.
Udvikling Assens definition af Social ansvarlighed
Vores definition på en social ansvarlig virksomhed er en virksomhed, der går længere for det sociale ansvar, end den er pålagt ved lov. Det er vores betegnelse for en virksomhed, der tager et ekstra samfundsansvar ved at gøre særligt meget for at passe på sine nuværende og kommende medarbejdere.
Det handler f.eks. om uddannelse, om særlige forhold og muligheder for handikappede og/eller om et særligt godt arbejdsmiljø med plads til medarbejdere, der af den ene eller den anden grund ikke kan ansættes på helt ordinære vilkår.
Det er til gavn for både den enkelte medarbejder, for virksomheden og for vores samfund som helhed, at virksomheder (både private og offentlige) på denne måde giver flere mulighed for at være en del af arbejdsmarkedet.